Familieejet brilleproducent har succes i udlandet
Frands Jensen A/S fylder 50 år.
Frands Jensen A/S er med sine to brands Prego og Bluepoint at finde på mere end 30 internationale markeder.
- Vi skal være innovative på markedet – både herhjemme og internationalt – hvad angår afsætningskanaler og produkter. Vores Prego-kollektioner med Karen Simonsen og Tom Kristensen er gode eksempler på, at det kan betale sig at tænke nyt og anderledes. Vi har gennem længere tid satset stort på de internationale markeder, hvor vi i høj grad er lykkedes med at få etableret vores brands. Vi har slået vores navn fast i en lang række lande uden at miste markedsandele herhjemme, fortæller direktør og tredje generation Jensen i virksomheden Jesper Krog Jensen.